En God Historie | Ord-kraft

En God Historie

Syv biblioteker får besøg af makkerparret bag den populære. TV-serie som optakt til litteraturfestivalen Ordkraft i Aalborg

De har i to år arbejdet sammen om den populære serie ”En god historie” på TV2/Nord, de er begge flittige foredragsholdere og fortællere – og de er begge stærkt engagerede i ORDKRAFT.

Nu går det hele op i en højere enhed, når makkerparret Bjarne Nielsen Brovst og Jørgen Pyndt i løbet af marts og april besøger syv biblioteker rundt om i Nordjylland for at fortælle netop ”en god historie”.

En fortælling om mennesker

Højskolemanden og forfatteren Bjarne Nielsen Brovst og journalisten, TV-manden og forfatteren Jørgen Pyndt har sammen lavet fortællingen om TV-serien ”En god historie”. Her viser klip fra de efterhånden mange udsendelser – og hvor de fortæller om mennesket bag den gode historie.

Det er altså ikke alene fortællingen om TV-serien, man får ved mødet med de to – det er i høj grad også en beretning om de mennesker, der portrætteres i udsendelserne.

Der vil bl.a. blive fortalt om fyrtårne i dansk litteratur som Johannes V. Jensen, Herman Bang, Gustav Wied, Erik Aalbæk Jensen, Hans Lyngby Jepsen, Knuth Becker, Hans Kirk og mange, mange flere. Heriblandt vil også digteren Knud Holst fra Løkken være at finde, som efter de tos opfattelse fortjener en mere hæderfuld plads i nyere dansk litteratur end den, der er blevet ham til del.

Alverdens Kasper og Røde Villy

Udover en lang række af de store forfatter, vil Bjarne Nielsen Brovst og Jørgen Pyndt også fortælle om de originaler og livskunstnere fra Bjarne Nielsens Brovst´ bøger om hjemegnen i Han Herred: ”Alverdens Kasper”, landbetjenten ”Røde Villy”, ”Bette Lamberth”, ”Vibe Oscar”, ”Slideren” og ”Marianne Sødeste” .

Senest har det rejsende makkerpar også kastet sig over den vidunderlige fortælling om den bomstærke krøbling ”Tordenkalven”, som blev en mytologisk skikkelse i Himmerland i sidste halvdel af 1800-tallet, ikke mindst takket være Johannes V. Jensens formidable novelle om ham i ”Himmerlandshistorier”.

Vi lægger vægt på at give publikum en blanding af humor og alvor, og vi brænder ganske enkelt for at fortælle alle de gode historier, som det er vigtigt at fastholde i en tid, hvor ånden netop IKKE er til at fastholde, men hele tiden bare komme hurtigt videre“, siger Bjarne Nilsen Brovst og Jørgen Pyndt om deres foredragstourne.

Tournéen danner optakt til ORDKRAFT, hvor både Bjarne Nielsen Brovst og Jørgen Pyndt er aktivt involverede.

Den gode historie fortælles:

17. februar (Aalborg)
24. februar (Brønderslev)
2.  marts (Hobro)
9.  marts (Thisted)
13. marts (Sæby)
30. marts (Hjørring)
13. april (Aars)

Starttidspunkt er alle steder kl. 16.00.

Om ORDKRAFT

Program

ORDKRAFT i Nordkraft

Sponsorer

Kontakt









Samarbejdspartnere

Aalborg Bibliotekerne/bibliotekerne i Nordjylland
Aalborg Kongres & Kultur Center
Aalborg Universitet
Aalborg Universitetsforlag
Biffen Art Cinema
Fokus Folkeoplysning
Forening for Boghaandværk
Forlagene Gyldendal, Rosinante, Modtryk, Lindhardt & Ringhoff, Forlaget Tellerup m.fl.
Folkeuniversitetet & IVA – Det Informationsvidenskabelige Akademi
Brønderslev Forfatterskole
KUL, Nordkraft & Teater Nordkraft & Nordkraft Event
Lyrikfestivalen 9000ord
Skråen i Nordkraft
Kunsthal Nord
Nordjyllands Radio/DR
Nordjyske Medier & TV2/Nord

Tak til

Kulturministeriet
Region Nordjylland
Aalborg Kommune
Branding Aalborg
Aalborg Cityforening
Aalborg Universitet
Compass Group
Spar Nord Bank & Spar Nord Fonden
Det Obelske Familiefond
Louis Nielsen
Aalborg Bibliotekerne & bibliotekerne i Nordjylland
TV2/Nord
DR/Nordjyllands Radio
Nordjyske Medier
Nordkraft Event