Morten Pape

Ved Ordkraft i år mødte 10 nordjyske læseklubber Morten Pape til en samtale om hans anden roman, ”Guds bedste børn”. Det blev til et par rigtig gode timer med mange gode spørgsmål fra læseklubberne og mindst lige så mange gode svar fra en veloplagt Morten Pape.

Senere havde Ordkrafts øvrige besøgende mulighed for at opleve forfatteren i samtale med Klaus Rothstein.

”Guds bedste børn” er andet bind i en planlagt Amager-trilogi. Første bind hedder Planen og handler om forfatterens egen opvækst i det hårdkogte ghettomiljø i Urbanplanen på Amager. Morten Pape vandt BogForums Debutantpris med den roman.

Handlingen i ”Guds bedste børn” er inspireret af et virkeligt drab på en ung dreng. I romanen udvikles de fire involverede personers historie.

Tredje bind kommer iflg. forfatteren selv til at handle om forholdene omkring Amagerbankens konkurs.

 

Tillykke med prisen.

Foto: Les Kaner



Sponsorerne af Ordkraft

Følg os