Foreningen Ordkraft

Michael Müller
Foto: Amalie Rostrup Müller

Michael Müller

Må man skrive om sine forældre, mens de stadig lever?

Michael Müller er opvokset i Vodskov og debuterede som skønlitterær forfatter i 2023 med den selvbiografiske roman Farvel til solen. Romanen, der bygger på forfatterens egen opvækst, er en ærlig og fandenivoldsk historie om at føle sig fremmed i sin egen familie, om ikke at blive set. Det er fortællingen om en særlig dreng, der vokser op hos sin far og stedmor i en flække i Vendsyssel. For at overleve skaber han sit eget univers af fantasier og livskraft i forsøget på at finde et sted at høre hjemme i barndommens land.

Michael Müller er oprindelig uddannet journalist og har i en årrække arbejdet som kulturjournalist ved Weekendavisen, Kristeligt Dagblad i på DR P1. Derudover har han skrevet flere kulturhistoriske bøger for Gyldendal. Heriblandt Kongehuset under Besættelsen - i mørke og håb (2020), Barn af Den Kolde Krig – kendte danskere fra Ulla Terkelsen og Leif Davidsen til Per Stig Møller fortæller (2019), Barn af Besættelsen – kendte danskere fra dronning Margrethe til Uffe Ellemann-Jensen fortæller (2018) og Danskerne på Titanic – skibskatastrofens skæbner (2011).

Michael Müller skriver på en ny roman.

Link til forfatteren: https://www.gyldendal.dk/forfattere/michael-muller-f94865 

 

Michael Müller

torsdag 04. april 2024 kl. 17:35 - 17:55
Bibliotekernes Scene – Kedelhallen, Nordkraft
Føj til mit favorit Føj til favoritter