Palle Schmidt
Kendt for sine anmelderroste grafiske romaner “Blodets Konkubine” og “STILETTO”, der begge er udkommet i USA, samt “Thomas Alsop”, der blev udnævnt til årets bedste mini-serie 2014 af USA Today. Desuden forfatter til adskillige bøger i krimi- og thriller-genren, børnebøger og graphic novels. Hans seneste bog er femte og afsluttende bind i krimiserien om den voldsdømte Hauge, “Sidste omgang”, der udkommer 12. april 2024.
Ud over at skrive og tegne, underviser han i tegneserier på tegneserieskolen.dk og laver podcast med forfattersamtaler på plotcast.dk.