Foreningen Ordkraft

Daniel Boysen
Foto: Mariana Gil

Daniel Boysen: Jeg begyndte at skrive på patientstuen, mens min kone fik opereret graviditeten ud

18. 10. 2022

Læs om at skrive på sorg og smerte, om forfatteren Daniel Boysens proces med bogen 'Gå til grunde'

Længslen og smerten ved ikke at kunne sætte et barn i verden har litterært oftest fundet udtryk i moderens og kvindens perspektiv.

Med romanen ’Gå til grunde’ har Daniel Boysen formået at skrive sig ind i en blind vinkel i dansk litteratur - det uforløste fertilitetsforløb set fra manden side.

Sorgen og smerten ved at miste et ufødt barn, er i denne bog også hans egen. Daniel har selv mistet og skriver i denne bog på baggrund af et tab. En bog, der ender uden punktum. Hvilket er en selvstændig pointe, ifølge forfatteren selv.

Vi har spurgt Daniel, om han vil give os et indblik i den benhårde proces, det må være at skrive på et så personligt grundlag, og kommer i den forbindelse også rundt i det, der driver hans øvrige forfatterskab.

Hvad satte dig i gang med at skrive din seneste bog?  

"Gå til grunde" har haft en meget anderledes proces end de andre i mit forfatterskab. Skriveprocessen startede med en tragedie; jeg begyndte at skrive, da jeg sad alene tilbage på patientstuen, mens min hustru fik opereret graviditeten - der sad uden for livmoderen - ud.

Jeg sad alene tilbage, overladt til mig selv.
   

Hvad var det mest udfordrende i at skrive bogen?  

Helt klart mine egne følelser. Jeg besluttede mig for at skrive bogen, mens det hele stod på. Det var vigtigt for mig, at jeg ikke sad på den anden side og skrev en bog; jeg skulle skrive direkte ind i sorgen.

Desuden var det også litterært et komplekst arbejde, fordi der ikke findes andre bøger om fertilitetsbehandling fra mandens synsvinkel -  så jeg måtte opfinde mit eget sprog for dét.

Det var vigtigt for mig, at fortællingen skulle løfte sig, derfor er romanen en blanding af statistik, andres oplevelser og så det personlige udgangspunkt. 

Hvem var den første, der læste din bog udover dig selv?  

Min hustru. 

Hvad satte dig i gang med at skrive? 

Jeg begyndte at skrive som 14-årig, men min første roman 'Fordi ilden er vores' gik jeg i gang med, fordi min lillesøster fortalte mig noget, jeg ikke vidste om hendes opvækst.

Det startede et langt opklaringsarbejde og betød, at jeg måtte få dinosaurerne til at genopstå i Sydvestjylland og slå hul på et kollektivt hukommelsestab for at få det hele til at hænge sammen. Generelt arbejder mit forfatterskab med at skabe et sprog for de mennesker, steder og arter, der ellers ikke får taletid. 

Sproget er virkelig vigtigt. Det er også det, der gør indtryk på mit i andres bøger. Hvordan de bruger sproget og måske det miljø, de skriver om. 

Hvilke læseoplevelse, har gjort størst indtryk på dig? 

"Se dagens lys" af Svend Åge Madsen. Det var den eneste bog, der sagde mig noget i gymnasiet/HF. 

Men "Alfabet" af Inger Christensen og "Jeg nægter" af Per Petterson er virkelig eminente og den slags bøger, som man ønsker, man selv havde skrevet. Og så elsker jeg lyrik! 

Hvor sidder du typisk, når du skriver? 

Enten derhjemme, på Hald Hovedgaard eller udenfor. Jeg elsker at skrive i skoven og starter altid med at skrive i hånden. 

Du har valgt et liv som forfatter - men tror du også, der er behov for bøger om 100 år? 

Ja, det er der. Vi har brug for den ro og fordybelse, det er at sidde med den lidt besværlige og smukke firkant i vores hænder. Spørgsmålet er nok nærmere, om der er mennesker om 100 år. 

Hvad giver det dig som forfatter at møde dine læsere? 

Læserne ved ofte mere om mine bøger end jeg gør. De ser noget, der kan gøre mig klogere på det, jeg har skrevet. Og deres tanker giver fornyet energi, der kan bringe mine ord i nye retninger. 

Om Daniel Boysen

Daniel Boysen er født i 1986 i Vestjylland og har udgivet flere anmelderroste romaner, digtsamlinger og noveller. Et gennemgående tema i hans værker er brugen af realisme blandet med elementer af fantastik.

Siden 2012 har Daniel desuden samarbejdet med forskellige musikere, og siden 2021 spillet klaver. 
Han har i forbindelse med 'Gå til grunde' indspillet en EP, der kan høres her.

Derudover arbejder Daniel med film og fotografi - gerne som tillæg til de bøger, han skriver; og så er han endelig også formidler og arrangør på "Stemmer i stuen", der formidler digitalt og laver arrangementer rundt om i stuer på Østerbro.