Foreningen Ordkraft

Vi ♥ bogbloggere 

I 2023 indstifter Ordkraft sin egen bogblogger-award, 'Vi ♥ bogbloggere'. Prisen kommer hvert år til at hylde bloggerinitiativer, der i særlig grad har lagt sig i selen for udbredelsen af litteratur og ordoplevelser via deres blogs.  

Fra og med 2023 får Ordkraft sin helt egen bogblogger-award. 'Vi ♥ bogbloggere' - #vielskerbogbloggere - er noget så unikt som en pris for bogbloggere af bogbloggere, idet samtlige af de nominerede er indstillet via afstemninger blandt Danmarks bogbloggerprofiler.

Idéen til selve prisen er udsprunget fra bloggernes egne rækker. I efteråret 2022 blev Ordkraft kontaktet af de to bloggerprofiler - @juliethebookcat og @lunaharleyforfatter - der syntes, der længe har manglet en fri og uafhængig pris til hyldest af det store arbejde og den passion bogbloggerne lægger i formidling af litteratur- og ordoplevelser.

Begge bloggere har deres egne bogblogs, hvor de i årevis har anmeldt og formidlet bogudgivelser til deres læsere. Med afsæt i deres oplevelser og erfaring har Ordkraft nu samarbejdet med de to bogbloggere om prisens form og indhold på baggrund af deres oprindelige idé. 

I 2023 uddeles prisen inden for følgende kategorier:

  • Årets børne/unge-bogblogger
  • Året voksen-bogblogger
  • Årets visuelle udtryk
  • Årets boglige initiativ
  • Årets all round-bogblogger

Hør en af de nominerede bogbloggere, Line Dalbro Schaumann, fortælle om prisen, og hvorfor hun mener, den har en stor betydning for bogbloggerne - herunder hende selv.

Line om Vi ♥ bogblogs