Et udbygget samarbejde med lokale ungdomsuddannelser skal præsentere Ordkraft og glæden ved sprog og litteratur for en yngre målgruppe

Et af Ordkrafts fornemmeste opgaver er at sprede kendskabet til og glæden ved dansk sprog og litteratur. Derfor er det en begejstret bestyrelse, der kan melde om samarbejdsaftaler med en hel stribe af de lokale uddannelsesinstitutioner, som giver økonomisk støtte til aktiviteter for unge under en gymnasiel uddannelse før, under og efter Ordkraft.

Aftalerne betyder blandt andet, at elever fra EUC Nord, HF&VUC Nord, Nørresundby Gymnasium, Aalborg Handelsskole, Hasseris Gymnasium og Aalborg City Gymnasium har været i gang med at arbejde med ord sammen med forfatter og digter Casper Eric. En proces der kulminerer i ferniseringen af de unges egne værker til Ordkraft 2020.

Eleverne får også mulighed for at møde forfatteren Ditte Wiese, som fortæller om ungdomsromanen ”Og så drukner jeg….”, der kredser om aktuelle ungdomstemaer. Endelig får elever og undervisere mulighed for at høre foredraget ”Den lokale Ejersbo og den globale Ejersbo”, som lektor Jens Lohfert, Aalborg Universitet står for.

En glad bestyrelse

Ordkrafts bestyrelse er glade for samarbejdet og hvordan det potentielt kan være med til at præsentere Ordkraft Ord- og Litteraturfestival for en yngre målgruppe.

Bestyrelsesmedlem Poul Søe Jeppesen opfatter samarbejdet som en gevinst for alle parter, og han håber, at der i de kommende år vil komme flere samarbejdspartnere og yderligere Ordkraftbegivenheder, som de unge kan have glæde af:

”Dansk sprog og litteratur er en meget væsentlig del af den almene dannelse, der er i fokus på ungdomsuddannelserne, og dansk kultur og identitet er bl.a. påvirket af vores arbejde med det talte og skrevne sprog. Derfor vil Ordkraft gerne bidrage til, at endnu flere unge får øjnene op for og finder glæden ved forskellige litterære udtryksformer. Som en ekstra bonus for uddannelsesinstitutionerne bliver de deltagende undervisere opdateret på de nyeste literære strømninger, og der er faktisk tale om en form for efteruddannelse til gavn for underviserne og kommende elever”.

Ordkraft – Ord- og Litteraturfestival finder sted i Nordkraft den 16. – 18. april 2020. I skrivende stund er kendte navne som krimidronning, Sara Blædel, TV-vært, Peter Ingemann, Professor i psykolog, Svend Brinkmann og den nyudnævnte vinder af de Gyldne Laurbær, Sara Omar.

For yderligere kommentarer

Kontakt Poul Søe Jeppesen på poulsoej@gmail.com eller tlf. 2710 5920.

 



Sponsorerne af Ordkraft

Følg os