Kim Leine gæster de nordjyske biblioteker i starten af 2019.

Kim Leine, der netop har modtaget Kronprinsparrets Kulturpris 2018, tager på turné på de nordjyske biblioteker i starten af 2019. Rundturen sker som opvarmning til Ordkraft 2019, der afholdes den 11. – 13. april i Nordkraft i Aalborg.

Vi er i fuld gang med at tilrettelægge programmet for Ordkraft 2019. Temaet for festivalen er kærlighed, og kærligheden kommer også til at være gennemgående i opvarmningsturnéen, når Kim Leine besøger regionens biblioteker i begyndelsen af 2019.

Kim Leines forfatterskab kredser om mennesker, der er kastet ind i barske livsbaner præget af misbrug og flugt. Men hvad med kærligheden? Kan den trives under så barske forhold, og hvordan får han arbejdet den med ind i de mørke universer?

I sit oplæg fortæller Kim Leine om den danske kolonisering af Grønland, som fylder så mærkværdigt lidt i historiebøgerne, og om hvordan vi efter hans mening bør udskifte vores skyldfølelse over for Grønland med en større viden om hvad der rent faktisk skete.

Til arrangementerne vil publikum også få mere at vide om Ordkraft 2019, tankerne bag og ikke mindst sidste nyt om programmet.

Om Kim Leine

Kim Leine er født i Norge, men flyttede som teenager til Danmark, hvor han uddannede sig til sygeplejerske. Efter sin uddannelse i Danmark flyttede Kim til Grønland, hvor han boede i 15 år, men vendte i 2004 tilbage til Danmark, og debuterede i 2007 som forfatter med bogen ”Kalak”.

Forfatteren har netop modtaget Kronprinsparrets Kulturpris 2018, hvor han fik følgende ord med på vejen:

H.K.H. Kronprinsen fremhævede blandt andet Kim Leines talent for at skrive gribende og barske fortællinger om hjerteskærende menneskeskæbner og vilde naturkræfter”.

Kim Leine modtog både De Gyldne Laurbær og Nordisk Råds Litteraturpris for ”Profeterne i Evighedsfjorden”.

Nyeste skud på stammen er romanen ”Rød mand/sort mand” fra 2018, der er en stor fortælling om koloniseringen af Grønland.

Køb din billet allerede nu og få seneste nyt her på siden eller på vores facebook

Fotos: Robin Skjoldborg

Hvornår kommer Kim Leine til dit bibliotek?

Herunder kan du se en liste over de biblioteker, Kim Leine kommer forbi i begyndelsen af 2019. Find billetinformation på bibliotekets hjemmeside.

Brønderslev Bibliotek

Mandag d. 14. januar 2019

Brønderslev Bibliotek, P.N. Jensens Plads 5, 9700 Brønderslev

Vesthimmerlands Biblioteker

Onsdag d. 16.januar 2019

Aars bibliotek, Søndergade 24, 9600 Aars 

Jammerbugt Bibliotekerne

Mandag d. 21. januar 2019

Fjerritslev Bibliotek, Danmarksgade 1, 9690 Fjerritslev 

Thisted Bibliotek

Onsdag d. 23. januar

Thisted Bibliotek, Tingstrupvej 19, 7700 Thisted 

Frederikshavn Bibliotek

Mandag d. 28. januar 2019

Frederikshavn Bibliotek, Parallelvej 16, 9900 Frederikshavn. 

Mariagerfjord Bibliotekerne

Mandag d. 4. februar 2019

Hadsund Bibliotek, Kirkegade 2-4, 9560 Hadsund

Hjørring Bibliotekerne

Mandag d. 6. februar 2019

Hjørring Bibliotek, Østergade 30, 9800 Hjørring 

Rebild Bibliotekerne

Mandag d. 25. februar 2019

Støvring Bibliotek, Grangårdsvej 13A 9530 Støvring

Morsø Folkebibliotek

Onsdag d. 27. februar 2019

Morsø Bibliotek, Holgersgade 7, 7000 Nykøbing M

Aalborg / Fokus Folkeoplysningen

Lørdag d. 16. marts. der vil blive serveret brunch som en del af arrangementet.

Fokus Folkeoplysning, Strandvejen 19, 9000 Aalborg

Sponsorerne af Ordkraft

Følg os