Foreningen Ordkraft

Portrætfoto af forfatter, Adda Djørup
Foto: Jeppe Bøje Nielsen

Adda Djørup

Adda Djørup skriver prosa, lyrik og dramatik. Hun debuterede med digtsamlingen ”Monsieurs monologer” i 2005 og med tiden er det blevet til præcis 2 digtsamlinger, 2 novellesamlinger og 2 romaner.

Forfatterskabet kredser især om eksistentielle temaer som identitet, relationer mellem mennesker, kærlighed, skabelse og tro.

Det virker som om, at bøgernes verden altid har spillet en stor rolle i Adda Djørups liv. Fra læsehest som barn til gæstelærer på Forfatterskolen som voksen.

Hun har modtaget Statens Kunstfonds Litteraturudvalgs præmiering for nyudgivelser i 2007, Kunstfondens 3-årige arbejdslegat og EU's Litteraturpris i 2010.

Til Ordkraft medbringer hun romanen ”Bulgakovs kat” fra 2020, et vildt og energisk forsvar for kunsten og menneskeheden.

Her kan du se, hvor og hvornår du kan opleve Adda Djørup på Ordkraft 2021.

Læs mere om Adda Djørup via dette link