
Anette Zimmerlund
I Anettes finurlige og eftertænksomme linoleumstryk kommer individet, hverdagen og livets gang til udtryk gennem livsbekræftende og tankevækkende ord, sætninger og motiver.
Alt, lige fra hverdagens små, trivielle banaliteter til dybere, reflekterende overvejelser om tilstedeværelsen i livet, kommer til udtryk - og gør indtryk - da Anettes kunst kalder på refleksion hos beskueren.
"Det, du vander, vokser" og "Alt starter med mig" er nogle af de livsmottoer, som Anette trykker og sender ud i verden. For som Anette ser det: Skal vi leve vores bedste liv, er vi nødt til at starte med os selv, tage ansvar og vande det, vi gerne vil have mere af.
Anette kalder sætningerne remindere, da ordene ofte vækker noget i os, som vi allerede godt ved, men måske har glemt i hverdagens evige trummerum.
Læs mere på zimmerlundkunst.dk.