Foreningen Ordkraft

Britt Nørbak
Foto: Betina Fleron

Britt Nørbak

Aalborgs krimiforfatter holder læserne fanget i et ganske særligt og lukket miljø.

Britt Nørbak debuterede som forfatter i 2011 med true crime bogen 'Straffet' om Danmarkshistoriens største kup. Nørbak faldt over historien på kvindeafdelingen i Ringe Statsfængsel, da hun researchede til en spændingstrilogi om Julie Røpke, som er omdrejningspunktet for denne optræden på Ordkraft.

Nørbaks krimier foregår i et kvindefængsel i Aalborg. Anmelderne har rost bøgerne for at skille sig ud fra mængden med deres overbevisende fængselsatmosfære og klaustrofobiske dynamik.

I 'INSTINKT' (2021) begynder Julie Røpke at afsone i Danmarks mest sikre fængsel og kæmper sig op i hierarkiet, samtidig med at kriminalreporter Katrine Wulff forsøger at afsløre Julies hemmeligheder. I 'MISSIONEN' (2023) planlægger Julie at flygte fra fængslet, og igen spiller kriminalreporteren en stor rolle. Nu skriver Nørbak på sidste bind, 'LIVSTID', hvor en hævngerrig mandlig indsat jagter Julie Røpke.

Bøgerne er tempofyldte, spændingsmættede og nærværende. Meget lig forfatteren selv, der er en hvirvelvind på scenen, når hun fortæller fængslende røverhistorier (ja, bevidst ordspil).

Læs mere på brittnoerbak.dk

Britt Nørbak

torsdag 04. april 2024 kl. 17:00 - 17:45
Biffen sal C, Nordkraft
Føj til mit favorit Føj til favoritter

Britt Nørbak

fredag 05. april 2024 kl. 14:30 - 15:15
Biffen sal C, Nordkraft
Føj til mit favorit Føj til favoritter