Foreningen Ordkraft

Daniel Boysen
Foto: Mariana Gil

Daniel Boysen

Daniel Boysens nyeste roman er et vigtigt bidrag til litteraturen om forældreskabet – set fra mandens synsvinkel.

En trend i dansk litteratur er kvindelige forfatteres beskrivelser af moderskabets udfordringer og mere mørke sider. Med romanen ’Gå til grunde’ skriver Daniel Boysen rørende om en mands smerte i et uforløst fertilitetsforløb og sorgen over at miste et ufødt barn undervejs i processen.

Det er en blind vinkel i dansk litteratur, som Daniel oplyser lyrisk og følsomt med sin tredje roman om ufrivillig barnløshed set fra mandens synsvinkel. Man forstår og mærker længslen efter at sætte et barn i verden, når man læser Daniels ord.

Forfatteren er født i 1986 i Vestjylland. Han har udgivet flere anmelderroste romaner, digtsamlinger og noveller. Et gennemgående tema i hans værker er brugen af realisme blandet med elementer af fantastik. Når Daniel Boysen ikke skriver digte og romaner, arbejder han som litteraturformidler på Gladsaxe Bibliotekerne.

Læs mere om Daniel Boysen her