Foreningen Ordkraft

Dorrit Willumsen
Foto: Morten Holtum 2008

Dorrit Willumsen

Sindets skrøbelighed, tilværelsens absurditeter og længslen efter kærlighed er genkommende temaer i Dorrit Willumsens imponerende forfatterskab. Med ømhed, sanselighed og barok humor skildrer hun i sin nye roman en ældre kvinde, der passer sin døende bror.

Dorrit Willumsen (f. 1940 ) debuterede som forfatter i 1965 med novellesamlingen "Knagen". Siden har hun udgivet mere end tredive romaner, noveller, digtsamlinger og skuespil. Hun blev især kendt i bredere kredse for den historiske roman "Marie" (1986), som blev belønnet med De gyldne laurbær. Derefter fulgte blandt andet "Manden som påskud", for hvilken hun fik Det Danske Akademis Store Pris, og romanbiografien "Bang" om Herman Bang, som vandt Nordisk Råds litteraturpris. I 2015 modtog Dorrit Willumsen Montanas Litteraturpris for romanen "Nær og fjern", og i 2023 er hun nomineret til både Weekendavisens Litteraturpris, Politikens Litteraturpris og DR Romanprisen for romanen "Tjeneren og hans søster", som er en bevægende, finurlig og underspillet humoristisk skildring af et aldrende søskendepar.