Foreningen Ordkraft

Githa Lehrmann

Githa Lehrmann

Skuespiller Githa Lehrmann har indlæst lydbøger i 45 år og elsker det stadig!

Over 1000 lydbøger er det blevet til - fra spolebånd, over kasettebånd og cd - til i dag, hvor streamingtjenesterne har taget over.

Githa startede med at indlæse børnebøger til skolebrug og har sideløbende med en lang karriere som skuespiller indlæst alle genrer: Krimi, biografier, romantiske romaner, faglitteratur, dokumentar, børnelitteratur, samtalebøger osv. osv.

Krimigenren fylder mest i hendes lange repertoire og en del forfattere - bl.a. Sara Blædel, Jussi Adler Olsen og Anna Grue - bruger Githa som deres ”faste stemme”.

Elsebeth Egholm, Pernille Plaetner og Marianne Rohweder, Inger Gammelgaard Madsen er nogle af de andre danske forfattere, hun har indlæst – men det er også blevet til utallige romaner af udenlandske forfattere, bl.a. Siri Hustvedt og Kate Quinn.

Githa har bl.a. modtaget følgende priser: eReolen: Brugernes Favoritindlæser, Mofibo Award 2020 og 2021 og Mofibos Ærespris 2023.