Foreningen Ordkraft

Hanne Vibeke Holst
Foto: Sara Galbiati

Hanne-Vibeke Holst

Hanne-Vibeke Holsts romaner er stort anlagte, medrivende og samfundsengagerede skildringer af dramatiske menneskeskæbner – ofte med stærke kvinder i centrum.

Hanne-Vibeke Holst (f. 1959) er opvokset i Nordjylland, uddannet journalist og har et stort og populært forfatterskab bag sig. Hun fik sit litterære gennembrud 1990’erne med Therese-trilogien. Derefter fulgte bl.a. bestsellertrilogien Kongemordet (2002), Kronprinsessen (2005) og Dronningeofret (2008), der skildrer magtens omkostninger og livet på Christiansborg, romanen Knud den store (2015) om hendes far, forfatteren Knud Holst, og Som pesten (2017), hvori vi følger en ung, kvindelig læge i WHO under en dødelig influenzapandemi.

I efteråret 2022 udkom Hanne-Vibeke Holsts anmelderroste historiske roman Kriger uden maske, der fortæller den dramatiske historie om den danske billedhugger Sonja Ferlov Mancoba. Hanne-Vibeke Holst er især kendt og elsket for sine medrivende skildringer af stærke kvindeskæbner og har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab, bl.a. De Gyldne Laurbær, Læsernes Bogpris, Søren Gyldendal-prisen, Ordkraftprisen og Dansk Kvindesamfunds Mathilde-pris.


Læs mere på hannevibekeholst.dk.