Foreningen Ordkraft

Portræt af Jeppe Sinding Jensen
Foto: Poul Ib Henriksen, Unipress, Aarhus

Jeppe Sinding Jensen

Jeppe Sinding Jensen er lektor emeritus ved afdelingen for Religionsvidenskab ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

Han er født og opvokset i Aarhus, hvor han også blev cand.mag. i Klassisk Arabisk og Islamisk Kultur og Religionshistorie i 1982. Efterfølgende blev han ansat som adjunkt ved Filosofisk Institut ved Odense Universitet.

I 1995 blev han lektor ved Institut for Religionshistorie på Aarhus Universitet. I 2003 kunne han skrive dr.phil. på cv’et.

Fornyeligt udkom hans bog "Religion" i Tænkepauser-serien fra Aarhus Universitetsforlag. I bogen argumenterer han for, at religion måske bare er et tilfældigt biprodukt af menneskets million år lange udvikling.

Serien Tænkepauser er en række små bøger med store tanker. På kun 60 sider formidler forskere fra Aarhus Universitet deres viden og forskning i alverdens emner.

Her kan du se, hvor og hvornår du kan opleve Jeppe Sinding Jensen på Ordkraft 2021

Læs mere om Jeppe Sinding Jensen via dette link.