Foreningen Ordkraft

Jesper Wung-Sung
Foto: Les Kaner

Jesper Wung-Sung

Novellesamling om mænd, liv og identitet. 

Forfatter Jesper Wung-Sung debuterede i 1998 med novellesamlingen "To ryk og en aflevering" og har siden skrevet en lang række romaner og noveller, hvoraf "Ud af ti mænd" er hans ottende novellesamling.

I "Ud af ti mænd" møder vi tidens mand i skikkelse af unge, midaldrende og ældre mænd – mennesker med det fællestræk, at de frivilligt eller ufrivilligt står overfor forandring. Vi møder den privilegerede mand, der har lukreret på, men også ligger under for, et patriarkalsk kodeks. Manden, der drikker problemerne væk. Manden, som har svært ved at tale om følelser og navigere i, at hans måde at være i verden på ikke længere giver point. Komplekse og nuancerede portrætter af mænds forskellighed og forbundethed, deres relationer til kvinder og børn, ensomhed og tvivl, men også om mulighederne i forandringen.

Wung-Sung er medlem af Det Danske Akademi og har blandt andet modtaget De Gyldne Laurbær og i 2022 Søren Gyldendal Prisen og Drachmannlegatet.


Læs mere om Jesper Wung-Sung på Litteratursiden.dk.