Foreningen Ordkraft

Lars Henriksen Og Chantal Al Arab
Foto: Thomas Howalt Andersen

Lars Henriksen og Chantal Al Arab

Hold da helt solskin! Kan vi da lige få rullet regnbueløberen ud! Et af dette års mest kulørte arrangementer bliver unægteligt, når forperson for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, og den 1.91 meter høje, sprudlende drag-fontæne, Chantal Al Arab, indtager scenen på Ordkraft.

Chantal Al Aarab kender du muligvis for farverige optrædener og udtryk i det nu hedengangne Radio24syv-projekt, ‘Er du Sunshine?’, og Lars Henriksens smukke velvoksede overskæg, har de sidste mange år kæmpet for mangfoldighed og LGBTQ+samfundets rettigheder. (Men han har også sunget opera i fængsler, importeret en ny kvægrace til Skive og undervist på skoleskibet ‘Georg Stage’). 

Begge er de på Ordkraft for at sprede smil på snerpemunde, hylde den menneskelige alsidighed og kaste spot på et ellers meget underbelyst afsnit af Danmarkshistorien: Bøssernes. 

Vær klar til at høre om pionerer og provokatører, karavaner og eksperimenter, kærlighed og danseforbud, frihed og sømænd, håb og homofobi, død og darlings. Alsammen i det danske bøssemiljø, og i værket ‘Bøssernes Danmarkshistorie’. 

Kom og hør, hvor vi stod - og hvor vi står i dag; og vær med til at forme et mangfoldigt Nordjylland - om så bare som en tanke i dit hoved.

Læs mere om Lars Henriksen og Chantal Al Arab her

 

Tre hurtige til Lars Henriksen 

 

Hvad satte dig i gang med at skrive din seneste bog?

En frustration over, at bøsser så systematisk var overset i al anden historieskrivning, og at jeg derfor savnede at have adgang til den del af historien, som fortæller om mig og mænd, der er og har været, som mig. En følelse af uomgængelighed, efter devisen: "Nogen, må gøre noget". Da ingen andre fulgte den opfordring, er man jo selv nærmest. 

 

Hvad var den første læseoplevelse, der gjorde indtryk på dig?

Anne Franks Dagbog, tror jeg. Jeg læste den, da jeg var en 11-12 år gammel, og jeg var fuldkommen uforberedt på, at hun ikke overlevede. Da bogen slutter med den grufulde efterskrift om, at Annes familie blev taget af Gestapo, og at hun selv omkom af tyfus i Bergen-Belsen meget tæt på krigens afslutning, fik jeg et regulært chok og græd utrøsteligt.

Min mor forsøgte at berolige mig med, at "det jo bare var en bog", men det benægtede jeg pure og med voldsomhed. Der var jo tale om en sand beretning, og hun var jo virkelig død. Det var grusomt. 

 

Hvilken bog ville du gerne selv have skrevet?

Der er flere. Den første, som falder mig ind, er "Dræb ikke en sangfugl", fordi Harper Lee med meget små greb og subtile formuleringer og diskrete scener er i stand til at beskrive store følelser og personlige karaktertræk.

Det er mesterligt gjort og imponerer mig hver gang, jeg genlæser den. "Irene Holm" er en anden, fordi Bang formår det samme. I beskrivelsen af en bevægelse er en persons ganske væsen blotlagt og står tydeligt. Jeg drømmer om både at have en tilsvarende iagttagelsesevne og at formå at beskrive så præcist med så få ord. 

 

Tre hurtige til Chantal Al Arab 

 

Hvad satte dig i gang med at skrive din seneste bog?

Jeg blev lokket af Lars Henriksen. Han fik prikket til min historiske interesse, og derfra var det ikke et problem at få mig overbevist om, at bøssernes danmarkshistorie er et underbelyst område.

 

Udtrykker du dig kunstnerisk på andre måder end at skrive?

Hvis banko er en kunstform, må jeg være en slags kunstner. Ellers er det mest, når jeg lægger sminke, at jeg udtrykker mig.

 

Hvad var den første læseoplevelse, der gjorde indtryk på dig?

Som barn var jeg glad for Asterix. Senere var det børnebøger fra fyrrene og halvtredserne. Puk, Jan og De 5 blev mine venner. Jeg var vist et mærkeligt barn.