Foreningen Ordkraft

Portræt foto af forfatter Maja Lee Langvad som du kan opleve på Ordkraft 2021
Foto: Isak Hoffmeyer

Maja Lee Langvad

Maja Lee Langvad debuterede med ”Find Holger Danske” i 2006, hvor hun med afsæt i hendes egen identitet som koreansk adopteret undersøger, hvad det vil sige at være dansk. I 2014 fulgte forfatteren op med ”Find Holger Danske Appendix” og ”Hun er vred. Et vidnesbyrd om transnational adoption”.

I 2017 udkom ”Dage med galopperende hjertebanken”, der ligesom de tidligere udgivelser er baseret på eget liv, men hvor forfatteren bevæger sig fra det debatterende i de tidligere værker til det lyriske.

Maja Lee Langvad kan opleves sammen med sin tidligere kæreste Kristina Nya Glaffey på Ordkraft, og hvorfor skriver vi så her, at de har været kærester? Fordi de selv skriver det i forordet til den bog, de kommer og fortæller om; og fordi hovedpersonerne i den bog præsenterer kærestebreve og små erotiske noter fra et af verdenshistoriens mest kendte lesbiske par, nemlig Gertrude Stein og Alive B. Toklas. Det bliver en interessant dobbelthistorie.

Her kan du se, hvor og hvornår du kan opleve Maja Lee Langvad på Ordkraft 2021

Læs mere om Maja Lee Langvad via dette link