Foreningen Ordkraft

Malene Sølvsten
Foto: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2022

Malene Sølvsten

Fra fuldmægtig i Finansministeriet til prisbelønnet forfatter på fuld tid

Malene Sølvsten (f. 1977) debuterede i 2016 med "Ravnenes hvisken", som samme år blev nomineret til Læsernes Bogpris og i 2017 vandt bogen Orla-prisen for Bedste indlevelse. Bogen blev så stor en succes, at hun måtte sige sit job som fuldmægtig i Finansministeriet op, så hun kunne hellige sig skriveriet, og i dag er hun stadig forfatter på fuld tid.

I "Spående vølve" (2023) genfortæller Malene Sølvsten ni af de kendte myter fra den nordiske mytologi. Myterne fortælles af den synske Hejd, der bønfalder Odin om at genoplive hendes lillebror. For at give ham kraft nok til at redde Gisle, må Hejd bruge sin synskhed til at fortælle Odins historie.

Malene Sølvsten har vundet Edward P-prisen og er blevet tildelt Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat.

I november 2022 modtog hun den store tyske børne- og ungdomslitteraturpris Buxtehuder Bulle.

Ravnenes hvisken-serien er solgt til både Tyskland og USA.