
Michael Holbek
Forfatter og journalist Michael Holbek har skrevet over 15 bøger, især biografier om andre, men hans debutroman, "Strøm", er inspireret af hans egen families brogede historie igennem 20 heftige år fra 1966 til 1987.
Eivind, Bruno, Vigga og Kim er helt almindelige mennesker, der drømmer om mere, end der lå i kortene. Vi følger dem fra 60’ernes oprør, autoritetsfald og velfærdsboom, over 70’ernes krise i samfund og samværsformer til 80’erne, hvor både uskylden og det moralske kompas ryger. Romanen tager os med ind i det nybyggede parcelhus og det udsyrede kollektiv, ud på byggepladsen og fabrikken, til Afghanistan med kufferten fuld af hash og om bord i shippingbranchens eventyrlige Wild West.
"Strøm" er nomineret til DR Romanprisen 2023.
Læs mere om Michael Holbek på Litteratursiden.dk.