Foreningen Ordkraft

Peter Madsen
Foto: Ejskjær Fotografi

Peter Madsen

Peter Madsen besøger Ordkraft for at fortælle om ”Urhistorien” og om sit mangeårige virke som tegneserieforfatter.

Peter Madsen er manden bag ”Valhalla” – tegneserieudgaven af fortællingerne om Odin, Thor, Loke og Heimdal m.fl. – og nok mange børn og voksnes indgang til den nordiske mytologi. Udover at lægge pen til den nu mere end 40 år gamle, ikoniske ”Valhalla” har Peter Madsen tegnet flere af Biblens fortællinger – først i ”Menneskesønnen” fra 1995 og ”Historien om Job” fra 1999. Og i 2021 udkom ”Urhistorien” – en tegneserie baseret på de første 11 kapitler i Det Gamle Testamente: Skabelsen, Adam og Eva, Noas ark, Babelstårnet m.v.

Madsen er prisbelønnet, kendt og elsket af både tegneserieentusiaster og mange andre for sin særlige, genkendelige streg og sin evne til at fortolke kendte fortællinger med charme og personlighed. Han er født i 1958 og fik publiceret sine første striber som 15-årig. I fire år læste han medicin, indtil han i 1984 opgav studierne for at hellige sig opgaven med tegnefilmen ”Valhalla”. Peter Madsen er – udover at være en flittig tegner og illustrator – også en garvet foredragsholder, som gerne fortæller om sin righoldige produktion.

Læs mere om Peter Madsen her