Foreningen Ordkraft

Sanne Munk Jensen
Foto: HEIN Photography

Sanne Munk Jensen

Med sin autentiske og rå stil, skriver Sanne Munk Jensen om det at være ung i en moderne verden.

I sit forfatterskab fokuserer Sanne Munk Jensen på de lunefulde år i ungdommen, hvor alt er i forandring, og det at finde sig selv og sin plads i verden er noget, der ofte giver knubs og knuste drømme. Flere af bøgerne foregår i det nordjyske, hvor Sanne Munk Jensen også selv stammer fra.

Når man læser anmeldelserne af Sanne Munk Jensens bøger, er det gennemgående, at der står: velskrevet, gribende, barsk og kryber ind under huden. Heldigvis er der også plads til humor og selvironi, når hun lader sine hovedpersoner forsøge på at slippe helskinnet gennem ungdomsårene til voksenlivet. Man får indblik i emner som stoffer, selvskade og svigtende voksne. 

Sanne Munk Jensen vil på Ordkrafts Funky Fredag fortælle om sin nye roman ’Au pair’, som hun har skrevet i samarbejde med Kim Fupz Aakeson.

Læs mere om Sanne Munk Jensen her