Foreningen Ordkraft

Siri Ranva
Foto: Kajsa Gullberg

Siri Ranva Hjelm Jacobsen

Sanselige og poetiske fortællinger inspireret af Antikkens myte om Dafne og Apollon.

Siri Ranva Hjelm Jacobsen debuterede i 2016 med romanen ’Ø’. Det er en sanselig og stemningsfuld familiehistorie om tilhørsforhold og længsel i et færøsk lokalsamfund på Suderø. I 2018 fik vi brevudvekslingsromanen ’Havbrevene’, der samtidig er en udveksling mellem lyrik og billedkunst, eftersom romanen er tankevækkende illustreret af kunstner Dorte Naomi.

’Dafnesyndromet’ udkom i 2021, og som titlen antyder, tager forfatteren fat i Dafnemyten fra den græske mytologi, der genfortælles gennem tre historier. Romanen kan bedst betegnes som en elegant hybridroman, hvor den gotiske genre, græsk mytologi og climate fiction blandes skønsomt sammen.

Forfatteren er født i 1980 i København og uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab. Hun har tidligere skrevet for Information, Atlas og litteraturmagasinet Standart men er i dag litteraturskribent på Weekendavisen.

Læs mere om Siri Ranva Hjelm Jacobsen her