Foreningen Ordkraft

Søren Pilmark
Foto: Politikens Forlag

Søren Pilmark

’Charmerende’, ’fortryllende’, ’sjov’, ’medrivende’ og ’ægte magi’ er nogle af de fine ord anmelderne gav Søren Pilmarks debutroman med på vejen.

Søren Pilmark debuterede i 2021 som romanforfatter med den historiske bog ’Varieté’. Det er en fortryllende og underholdende fortælling om den forældreløse knægt Laurits, der lever og arbejder som tryllekunstner på et lille østjysk provinsteater i 1910. Laurits drømmer om at slå igennem på de store scener i København, men livet tager en uventet drejning for den unge fyr.

Søren Pilmark er uddannet skuespiller fra Århus Teater i 1977. Han har medvirket i et hav af teater-, film- og TV-produktioner lige fra rollen som Hamlet på Det Kongelige Teater til den kriminelle bandeleder Torkild i actionkomedien ’Blinkende lygter’. Og ja måske har du set Søren Pilmark i Ørkenens Sønner, hvor han optræder på slap line i fez og smoking sammen med resten af slænget.

Læs mere om Søren Pilmark her