Bibliotekernes Scene
Biblioteker fra hele Nordjylland samarbejder om Bibliotekernes Scene, hvor de sætter fokus på bibliotekernes rolle som demokratiske kultur- og litteraturinstitutioner.
Midt i Kedelhallen i Nordkraft finder du Bibliotekernes Scene. Her står biblioteker fra hele Nordjylland bag et stort gratis program, som kan opleves helt uden Ordkraft-billet.
På Bibliotekernes Scene kan du opleve alt fra forfattersamtaler og litterære debatter til oplæsninger, talks, musik og fællesskaber omkring læsning og kultur. Scenen viser bredden i bibliotekernes arbejde og giver publikum mulighed for at møde både litteraturen, idéerne og menneskene bag.
Ordkraft læseklubber
Læseklubber er populære som aldrig før, og medlemmerne er blandt Ordkrafts allerivrigste publikum. Derfor bliver læseklubber over hele Nordjylland inviteret til at læse en udvalgt forfatters roman og får via lodtrækning mulighed for at møde og stille spørgsmål til forfatteren på Ordkraft.
Der er allerede nu skabt en tradition i hele Nordjylland med, at biblioteker og læseklubber arrangerer busture til Ordkraft.
Kontakt dit lokale bibliotek og find ud af, hvordan din læseklub kan blive valgt til at komme med til Ordkraft.