Foreningen Ordkraft

Julie Midtgaard og Emilie Sandbye
Foto: Julie Midtgaard - Morten Holst Henriksen, Foto: Emilie Sandbye - Alexandro Aguirre

En aften i selskab med de to lokale fantasy-forfattere Julie Midtgaard og Emilie Sandbye

torsdag 02. september 2021 kl. 19:00 - 21:00
Gratis
Bog & idé
Bredegade 18
9000 Aalborg

Lad bare din fantasi blive hjemme!

De lokale fantasy-forfattere Julie Midtgaard og Emilie Sandbye har nemlig så rigeligt af den i deres bogserier for unge.

En aften i selskab med de to lokale forfattere til bogserierne ”Sprækken til Luscuro” og ”Gudernes kabale” går ikke stille for sig. Alle tænkelige og utænkelige (måske faktisk mest det sidste) væsner og verdener vil befolke og fylde din fantasi til bristepunktet, og du kan vinde fine bogpræmier i litteraturbingo.

Men er fantasy ikke bare underholdning uden nogen former for rigtigt indhold? Nope, wrong! Gennem de mange overnaturlige og groteske skabninger og steder i bøgerne, kan vi lære en masse om os selv som mennesker. Fantasy-genren er overdrivelsernes mester, og netop i det overdrevet kan vi bedre få øje på det fællesmenneskelige og lære noget om os selv og hinanden.

 

Få svar på dine spørgsmål om alt indenfor fantasy

Så kom og mød de to stjernefrø og hør dem fortælle om, hvordan de skaber deres bøger, og hvordan de finder på deres verdener; synes de mon bedst om deres helte, eller er det i virkeligheden deres skurke, de er mest vilde med? Og kom endelig med dine spørgsmål om alt indenfor fantasy – både Julie og Emilie vil elske at svare.  

Samtalen med Julie Midtgaard tag udgangspunkt i hendes seneste bog ”Elementkrigen”

Samtalen Emilie Sandbye tager udgangspunkt i hendes seneste bog ”Vampyrprinsen”

Mellem samtalerne med de to forfattere spiller vi et par omgange litteraturbingo, og der er fine bogpræmier på højkant. Bog & idé er vært for en let udskænkning i pausen.

Der er gratis entré, men tilmelding er nødvendig via dette link.

Arrangementet er en del af #ViGenstarterAalborgSammen

Samarbejdspartnere: Ordkraft, Bog & idé i Bredegade, Aalborg Kommune