Foreningen Ordkraft

Maren Uthaug
Foto: Thomas A

Øv, skal vi nu have lig til middag igen? Samtale med Maren Uthaug om romanen ”En lykkelig slutning”

fredag 27. august 2021 kl. 16:00 - 17:30
Gratis
Salling Rooftop
Nytorv 8
9000 Aalborg

”En lykkelig slutning” vandt Læsernes Bogpris 2020 og er en fantastisk velskrevet og sjov bog, der tager dig med på en rejse gennem flere århundreder af dødens historie. Så når Maren Uthaug kommer og fortæller om sit arbejde med bogen, vil du blive klogere og underholdt, til du næsten dør af grin.

I ”En lykkelig slutning”, der bla. vandt Læsernes Bogpris 2020, møder vi bedemanden Nicholas, som nedstammer fra syv generationer af bedemænd. Han er begyndt at opdage en ny side af sig selv, hvor det ”sitrer”, når han rører ved en død. Nysgerrigt søger han tilbage i familiehistorien og det viser sig, at han langt fra er den eneste, der har haft problemer med omgang med lig.

Og hvorfor skal jeg så komme og høre om den slags makabre tilbøjeligheder, kunne du måske spørge. Fordi der er en fantastisk velskrevet og sjov bog, der tager dig med på en rejse gennem flere århundreder af dødens historie. Og da vi jo alle skal den vej, har du måske også et spørgsmål eller to, som dødseksperten Uthaug fra Dødsstjernen gladelig vil svare på.

Der er gratis entré, men tilmelding er nødvendig via dette link.

Arrangementet er en del af #ViGenstarterAalborgSammen

Samarbejdspartnere: Ordkraft, Salling Rooftop, Aalborg Kommune