Foreningen Ordkraft

Jeanette Varberg og Charlotte Rørth
Foto: Jeanette Varberg - Tine Bonde Christensen, Foto: Charlotte Rørth - Marie Hald

Tro, håb og kærlighed. Viden, sorg og kvindeundertrykkelse – med Jeanette Varberg og Charlotte Rørth

lørdag 02. oktober 2021 kl. 14:00 - 16:00
Gratis
Margrethekirken
Revlingbakken 18
9000 Aalborg

Tro, håb og kærlighed – eller – Viden, sorg og kvindeundertrykkelse.

Velkommen til det høje kirkerum, velkommen til de store følelser og velkommen til en eftermiddag i sandhed. Hør journalist og forfatter Charlotte Rørth og videnskabskvinde og forfatter Jeanette Varberg fortælle om deres seneste bøger.

Den ene bog handler om tro, den anden om viden (og lidt overtro). Charlotte Rørths ”Med rank ryg” er en fortælling om tro og moderskab, skrevet frem på en rå og tankevækkende måde, en fortælling om at være kvinde og troende i dag, baseret på egne barske oplevelser af overgreb og den dybeste sorg.

I "Den fjerde rytter" præsenterer Jeanette Varberg (sammen med Poul Duedahl) til gengæld al den viden, der findes, om 10.000 års epidemihistorie. Fra stenalderbøndernes epidemier til nutidens COVID-19, der har rystet den moderne civilisation og efterladt et virvar af kaos og angst, som mange aldrig har oplevet før. 

Med troen og videnskaben stillet op mod hinanden, som var de kort i angstens og sorgens korthus, vil moderatorerne Johannes Andersen og Lars Nørbach sammen med forfatterne kigge dybt i sandhedens brønd – for hvor er den, sandheden? Hvordan mon fremtiden bliver ovenpå alt det her?

Der er gratis entré, men tilmelding er nødvendig via dette link.

Arrangementet er en del af #ViGenstarterAalborgSammen

Samarbejdspartnere: Ordkraft, Margrethekirken, Aalborg Kommune.