
Grit Niklasson
I hendes nye roman, UDVEJE, som udkommer i dette forår, møder vi en række tilsyneladende helt normale mennesker i et tilforladeligt nordjysk miljø. Men alle gemmer de på helt særlige hemmeligheder – nogle vil sige underligheder.
De bevæger sig – med deres fælles udgangspunkt på Fasanvænget i Thisted - videre i det uforudsigelige virvar, der af nogle kaldes skæbnen, af andre livsbanen, af atter andre noget helt tredje. Det, som ingen af os kender, før vi er midt i det. Vi rammes af det store svigt, forskellige udgaver af den dybe kærlighed, ulykken som blev til lykken, fængslets grusomme dagligdag og meget mere.
Bogen sætter spot på etiske dilemmaer og eksistentielle spørgsmål, ligesom Grits tidligere udgivelser: Vold uden mærker (2018), Sjælenat (2020) og Inde i husene (2022).
Grit Niklasson
