Helle Helle
Helle Helle (f. 1965, Rødby) er uddannet fra Forfatterskolen og har skrevet flere novellesamlinger og en række romaner. Hun debuterede med Eksempel på liv i 1993 og fik sit store folkelige gennembrud med romanen Rødby-Puttgarden (2005), som hun modtog Kritikerprisen for.
Helle Helle har modtaget P.O. Enquist-prisen, De Gyldne Laurbær, Det Danske Akademis Store Pris, Holbergmedaljen og Montanas Litteraturpris. Hendes bøger er oversat til 22 sprog.
I 2023 udkom romanen Hafni fortæller, der udspiller sig inden for samme univers som de to forrige romaner, de og BOB. Bogen blev mødt af store roser hos landets anmeldere. Blandt andet fik den seks stjerner i Berlingske og seks hjerter af Politikens Lilian Munk Rösing, der skrev:
"Hafnis historie er både til at le og græde over. Fuld af situationskomik og virtuos sproglig humor. Fuld af sorg og angst, som på én gang formidles og lindres af Helles vidunderlige sprog ... Jeg misunder alle, der har denne roman til gode."
Læs mere om Helle Helle på forlagets hjemmeside:
https://gutkind.dk/forfatter/helle-helle/
Her fortæller hun også om de steder, hvor de enkelte bøger er blevet til: https://gutkind.dk/i/helle-helle-om-sit-forfatterskab/