Foreningen Ordkraft

Portræt af Ingrid Nymo
Foto: Anne Dorthe Søgaard

Ingrid Nymo

»I Nymos romaner åbner landskaberne sig op, og de daglige gøremål skrives frem med en indlevelse, som var de hellige ritualer.« — forfatterweb.

Ingrid Nymo debuterede i 2021 med den anmelderroste roman Kloster, om et ungdomsliv, der går i stykker, og om sorg, tro, identitet og mode. Bogen blev shortlistet til Munch-Christensens debutantpris.

I januar 2024 udkom hendes nye roman Den Røde Hane, en intens fortælling om galskab, forelskelser, omsorgsarbejde og besværlige familier. Bogen foregår i det vindblæste Thy, hvor vi følger den unge hjemmehjælper, Roberta, som kæmper med egne længsler og sorger men samtidig drages ind i mysteriet om en pyroman, der hærger området.

Nymo interesserer sig for det menneskelige fællesskab i alle dets afskygninger, og hendes skrift rummer en søgen efter magi – både i de store transformationer, som fx døden og kærligheden kan tilvejebringe, men også i hverdagens observationer og de små handlinger, vi foretager igen og igen.

Hun har de sidste tre år modtaget arbejdslegater fra Statens Kunstfond.

https://litteratursiden.dk/forfattere/ingrid-nymo

https://forfatterweb.dk/nymo-ingrid

Ingrid Nymo

torsdag 03. april 2025 kl. 15:00 - 15:45
Biffen sal C, Nordkraft
Føj til mit favorit Føj til favoritter

DR Romanprisen

torsdag 03. april 2025 kl. 12:45 - 13:45
Skråens sal, Nordkraft
Føj til mit favorit Føj til favoritter