Foreningen Ordkraft

Portræt billede af Jette Dige Rokos

Jette Dige Rokos

Rokos debuterede med romanen Sådan én ræven har skidt i 2024. Hun har boet 30 år i udlandet, men har sine rødder i Nordjylland, hvorfra hun skriver på fuld tid.

Romanen Sådan én ræven har skidt er en udviklingsroman, der følger hovedpersonen Edith gennem forskellige faser af hendes liv, fra barndommen på et husmandssted i Himmerland til hun er omkring tredive år og står ved en skillevej. Edith er en intelligent kvinde, der drømmer om uddannelse, men hendes livsduelighed udfordres gang på gang af komplicerede familieforhold og af konsekvenserne, når man ikke har frit valg på alle hylder.

Rokos’ debutroman har fået en flot modtagelse af både læsere og anmeldere, der roser hendes indfølende skrivestil og evne til at fange læseren fra første side. Rokos bruger et sprog, der er i overensstemmelse med den historiske kontekst og de sociale forhold, som hovedpersonen Edith er en del af.

 

Jette Dige Rokos

fredag 04. april 2025 kl. 14:00 - 14:30
Nordjyske stemmer scenen, Turbinetorvet, Nordkraft
Føj til mit favorit Føj til favoritter