
Jonas Eika
Jonas Eika er forfatter til Lageret Huset Marie, Efter solen og senest den genrebrydende historiske roman Åben himmel (2024). I romanen, som foregår i byen Liège i år 1233, følger vi en håndfuld kvinder der har fundet sammen i et lille kollektiv og er begyndt at leve som beginer: Hverken gift eller i kloster, hverken som lægkvinder eller nonner. Imens de kæmper imod forfølgelse fra Kirken, begynder hovedpersonen Ida at få visioner om den unge Jomfru Maria, en mangetydig Jesus og et indviklet hierarki af engle, der arbejder hårdt for at føre Guds planer ud i livet. Gradvist og modvilligt træder Ida frem som profet og oprørsleder, imens hun samtidig forsøger at give sig hen til dem hun elsker.
Jonas Eika forfatterskab omfatter mange genrer og kredser om temaer som magt, begær, ritualer og alternative fællesskaber. For novellesamlingen Efter solen har Eika modtaget blandt andet Nordisk Råds Litteraturpris, Montanas Litteraturpris og Strungeprisen.
Jonas Eika
