Foreningen Ordkraft

Portræt af Lars Mytting
Foto: Svein Finneide

Lars Mytting

Lars Mytting er en af Norges mest populære forfattere.

Han debuterede i 2006 med romanen ”Hestekræfter”. Hans internationale gennembrud kom i 2011 med fagbogen ”Brænde”, der er udkommet på 23 sprog. I 2014 kom familieromanen ”Svøm med dem som drukner” - en roman, som viste Lars Myttings talent for at kombinere en dramatisk handling med et poetisk sprog, og som sikrede ham læsere over hele Europa og USA. I 2024 afsluttede han romantrilogien om Søsterklokkerne med romanen ”Skrabenatten”. Trilogien strækker sig over 1.500 sider og fra 1879 til 1945, og er den bedst sælgende trilogi i Norge i nyere tid.

Lars Myttings forfatterskab tager især udgangspunkt i livet i Norges landdistrikter. Med sin brug af myter og overtro trækker han desuden på især den latinamerikanske tradition for magisk realisme.

Lars Mytting har modtaget en række litterære priser, herunder Bookhandler-prisen, Det Svenske Akademis Dobloug-pris og British Book Industry Prize, og har solgt over 1,6 millioner bøger på verdensplan. Alle hans boger er oversat til dansk.

Lars Mytting

lørdag 05. april 2025 kl. 12:00 - 12:45
Skråens sal, Nordkraft
Føj til mit favorit Føj til favoritter

Lars Mytting

lørdag 05. april 2025 kl. 10:00 - 10:45
Watt – Teater Nordkraft, Nordkraft
Føj til mit favorit Føj til favoritter

Lars Mytting signerer

lørdag 05. april 2025 kl. 10:50 - 11:00
Signeringsstand 2 – Kedelhallen, Nordkraft
Føj til mit favorit Føj til favoritter