Maya Elisabeth Rathkjen
Maya Elisabeth Rathkjen er forfatter og tegneserietegner, der ofte kredser om temaer som køn, klima og humor og sætter spørgsmålstegn ved nogle af de strukturerer vores samfund og liv bliver præget af. I 2023 debuterede hun med tegneserien ’Hul’, en skidesjov tegneserie om jalousi, løgne, LOL og begær - og om at holde fast i sig selv.
På Ordkraft kan du opleve Maya Elisabeth Rathkjen med foredraget DEN FORBUDTE (KVINDE)KROP: Tegneserier om kvindeliv og kønsorganer.
Her vil Maya højt fra et udvalg af nyere tegneserier, hvor kønnet får egen agens. Med masser af humor,historisk perspektiv og nutidig relevans ser vi på tegneseriernes fortolkning af den mystificerede kvindekrop.
Med udgangspunkt i Mayas egen grafiske roman ’Hul’ om lol, lyst og slutshaming, dykker hun også ned i iranske Marjane Satrapis ’Broderier’ (bl.a. om at restaurere en "jomfruhinde"), Liv Strømqvists ’Kundskabens frugt’ (om især mænds holdninger til kvindens køn) samt Maia Kobabes ’Gender queer’ (en autobiografisk bog om kønsidentitet, der lige pt. er den mest forbudte tegneserie i USA). Maya har også bøger med fra bl.a. Matilde Digmann, Kristine Tiedt, Rikke Villadsen og Signe Parkins. Vi afslutter med en samtale om, hvorfor tegneserier er et perfekt medie til aftabuisering.
Afmystificer den forbudte (kvinde)krop
Føj til favoritter