Foreningen Ordkraft

Portræt af Michael Winterdahl

Michael Wintherdahl

Michael Winterdahl er seniorforsker ved Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital. Han er kendt for sin evne til at oversætte hjernens indviklede kemi til hverdagens adfærd og gøre kompleks neurovidenskab forståelig – og overraskende relevant.

Hans forskning kredser om et gennemgående tema: hvordan biologi former vores adfærd, men også omvendt, hvordan vores handlinger og valg påvirker hjernens kemi. Han har således blandt andet undersøgt, hvordan sukker påvirker dopaminsystemet og kan gøre os afhængige, samt hvordan p-piller kan ændre kvinders oplevelse af stress – og måske endda kærlighed. Med skarpe observationer og en legende tilgang formidler han de biologiske mekanismer bag vores hverdagsbeslutninger og adfærd.

På Ordkraft har vi stillet Michael opgaven med at forklare, hvorfor vi som mennesker har tiltagende udfordringer med at fokusere og koncentrere os. Er der reelt tale om en fordybelseskrise, så vi i fremtiden ikke kommer til at kunne samle os om fx at læse?

Som ekstra benspænd får Michael udfordringen med at forklare det hele, så Emma og hendes 25-årige TikTok-hjerne kan holde koncentrationen længe nok til at være med.

Læs mere om Michael Winterdahl på www.winterdahl.dk.

Michael Winterdahl

lørdag 05. april 2025 kl. 13:00 - 13:45
Generatorscenen, Center for Dansk Jazzhistorie
Føj til mit favorit Føj til favoritter