Foreningen Ordkraft

Ordkraft Skriveskole

Ordkraft Skriveskole

Ordkraft Skriveskole er for skrivende sjæle med mod på at udvikle deres talent for at skabe med ord. Skolen bygger på Art Writing, en tradition, hvor eleverne spiller en central rolle i undervisningen, men tager også inspiration fra dele af Creative Writing.

Ordkraft Skriveskole giver eleverne mulighed for at eksperimentere med genrer og udtryksformer, samtidig med at eleverne opbygger en solid skrivepraksis. Gennem workshops og oplæsninger trænes evnen til at opleve egne tekster udefra, men skolen er i høj grad også et fællesskab, hvor der grines, deles og hvor man lader sig røre af andres tekster.

Skriveskolen er 8 år gammel, og optager hvert år ca. 10 elever, hvoraf flere efterfølgende er udkommet på førende forlag (fx Gyldendal, Lindhardt og Ringhof m.fl.). Forskellige forfattere og skrivelærere har hen over årene gæster skolen. I år består lærerkollegiet af: Mette Berg, Ida Maria Forster Kristensen og Jørgen Dissing Nørgaard.

På Generatorscenen kan du om lørdagen opleve skolens afgangselever debutere med oplæsning fra egne værker. Årgang 2025 af Ordkrafts Skriveskole består af:

  • Katrine Agerskov
  • Ida Maria Aggerholm
  • Ida Castella
  • Majken Mørch Jensen
  • Lisa Bak Nielsen
  • Ellen Skårhøj
  • Noa P. Vejlø
  • Pia Voetmann
  • Louise Willingsøe

Læs mere om Ordkraft Skriveskole

Ordkraft Skriveskole

lørdag 05. april 2025 kl. 15:00 - 16:00
Generatorscenen, Center for Dansk Jazzhistorie
Føj til mit favorit Føj til favoritter