Ordkraft Skriveskole
Ordkraft Skriveskole blev etableret i 2017 af Ordkraft med et ønske om at gøde og udvikle det skrivende vækstlag i hele region Nordjylland.
Forfatterspirer i alle aldre, fra 16 til 75 år, og med alle mulige baggrunde med sig i bagagen, sendte ikke mindre end 50 ansøgninger til det første års kun 10 pladser på skriveskolen. En succes var født.
Feedback fra professionelle forfattere
Ordkraft Skriveskole mødes fast hver anden torsdag i to en halv time, hvor der diskuteres tekster, skrives meningsfyldte, men undertiden også ret skøre, øvelser og hvor der ikke mindst snakkes om det at skrive og være forfatter.
Hvert år læser eleverne op på Ordkraft Ord- og Litteraturfestival som afslutning på deres forløb – det er bare én gulerod, som skolen tilbyder; en anden er at en professionel forfatter hvert år læser og kommenterer 10 sider fra hver af eleverne.
Flere af eleverne er allerede kommet ud over rampen, og arbejder i dag seriøst sammen med etablerede forlag.
Har du spørgsmål til Ordkraft Skriveskole - kontakt Jørgen Dissing: jorgen.dissing@aalborg.dk.