
Pernille Egetoft
Pernille er illustrator, forfatter og billedkunstner. Hun arbejder med personlige projekter og bogudgivelser, samt større kommissionsopgaver og keramisk formgivning. Med sine værker, ønsker Pernille at inspirere og berøre. At give stof til eftertanke og at nedbryde tabuer.
I 2024 udkom Pernilles debutroman Bror, som er en personlig fortælling om at miste et barn sent i graviditeten. I bogen sættes ord og stemninger på den sorg og ensomhed, som hun oplevede i forbindelse med tabet.
I 2024 havde Pernille desuden sin første soloudstilling, og hun modtog et arbejdslegat fra Statens Kunstfond.
I øjeblikket arbejder hun på flere børnebogs-projekter, som hun håber at realisere i løbet af 2025.