Foreningen Ordkraft

Portræt af Signe D. Herlevsen

Signe D. Herlevsen

Signe D. Herlevsen er bladtegner og illustrator med snuden i sporet på den gode historie - uanset om den gemmer sig i dilemmaerne ved madlavning for singler med kæledyr eller ude hos mafia-nisserne i den hårde ende af skoven. Hun er uddannet ved Graphic Storytelling fra The Animation Workshop i Viborg og har bl.a. udgivet risografi-tegneserien, Inge (2024) samt illustreret for Weekendavisen m.fl. 

Signe arbejder i øjeblikket på en historie om en urkvinde/kunstner, der kæmper for anerkendelse i sin samtid, på trods af kritiske røster og stenalder-standarder der er svære at leve op til.

På Ordkraft kan du opleve hende på Generatorscenen, hvor hun underviser i SnegleCroquis og tager dig med på den meditative, sjælerensende rejse, det er at tegne skovens mest langsomme og nøgne dyr. Og jo - du kan godt tegne! Særligt i selskab med Signe og dette Ordkraft-indslag, der vil give dig et saligt smil på læben, til resten af dagen.

Følg Signe på: www.signeherlevsen.com  og www.instagram.com/signedagtildag

Snegle-croquis

fredag 04. april 2025 kl. 17:15 - 18:00
Generatorscenen, Center for Dansk Jazzhistorie
Føj til mit favorit Føj til favoritter