Anne-Marie Vedsø Olesen: "Jeg ville have en kvinde, der fægtede, og ikke blot dånede"
16. 12. 2022
Anne-Marie Vedsø Olesen skaber unikke fortællinger om selvstændiggørelse i lyset kærlighed, kaos og vanetænkning.
Der er saft og kraft i hendes karakterer - og hendes plot-twists og intriger står hverken tilbage for både politiske dramaer, hof-thrillers eller fantasygenrens mest svulstige krøniker.
Som forfatter har hun en lang række af romaner og noveller bag sig og en ukuelig lyst til at eksperimentere og kaste sig ud i nye genre. Med værket 'Vølvens vej – Snehild' vandt hun i år DR’s Romanpris.
I år kan du opleve Anne-Marie Vedsø Olesen på Ordkraft 2023.
Vi har spurgt Anne-Marie Vedsø Olesen om sine inspirationskilder og sit forfatterskab.
Hvad satte dig i gang med at skrive din allerførste bog?
Allerede da jeg som barn læste Dumas' 'De tre musketerer', drømte jeg om en dag at skrive et kvindeligt svar på den roman. Jeg ville have en kvinde, der fægtede, og ikke blot dånede og skulle reddes.
Det satte mig i gang med at skrive trilogien ‘Dronningens dame’, ‘Bastarden’ og ‘Mordersken’, som foregår i 1500-tallet.
Manuskriptet til ‘Dronningens dame’ er det første romanmanuskript jeg har skrevet. Det blev dog af forskellige grunde liggende i skuffen en del år og blev først udgivet som min sjette roman. Men min sjette var altså min første, og min store barnedrøm om et kvindeligt svar på 'De tre musketerer' blev endelig til virkelighed.
Hvad satte dig i gang med at skrive din seneste bog?
Jeg bor i nærheden af byen Himlingøje, som er kendt for sine fire gravhøje fra jernalderen. I gravhøjene har man fundet utrolig rige genstande - guldringe, armbånd, halssmykker, våben, glaspokaler fra romerriget, og man mener derfor, at en meget rig fyrsteslægt med bosæde i Himlingøje herskede over hele Sjælland dengang.
Det satte gang i min seneste roman ‘Vølvens vej - Snehild’, der foregår i jernalderen i min fiktive kongsby Himlinge. Her gendigter jeg så den nordiske mytologi med alle dens magiske væsner, norner, jætter, alfer og aser!
Ydermere gav corona inspiration til den del af Vølvens vej, hvor en epidemi hærger kongsbyen Himlinge, og epidemien bliver grund til, at min hovedperson Snehild må flygte.
Faktiske er der ingen tvivl om, at jeg fik meget mere fra hånden end jeg ville have gjort uden corona, sådan at selve skriveprocessen også blev påvirket af corona. Der var ingen afbræk og forstyrrelser, og for mig som forfatter var det faktisk en lise. Normalt tager det mig to år at skrive en roman. Pludselig havde jeg skrevet Vølvens vej på under et år - det er aldrig sket for mig før.
Hvor sidder du typisk, når du skriver?
Jeg har det dejligste lille kontor, der er min private hule. Her står fem bogreoler, et skrivebord og en chaiselong. Jeg ligger altid på chaiselongen og skriver. I rigtig mange år efterhånden har jeg kun skrevet liggende med computeren på en bakke på skødet. Så slapper hele kroppen af, både ryg, arme og skuldre, og så mærker jeg ikke, at jeg eksisterer fysisk og kan blive til ren ånd - den tilstand, jeg skal være i for fuldstændig at leve mig ind i fortællingen og koncentrere mig om ord, sprog og indre billeder.
Tilbage