Foreningen Ordkraft

Billede tilknyt til nyheden om

Arctic Street Lab gæster Ordkraft

20. 03. 2025

Fredag den 4. april besøger Arctic Street Lab Ordkraft med deres foodtruck, hvor du kan glæde dig til at få smagsprøver på en lækker torskeslider.

Arctic Street Lab vil under dette års Ordkraft sætte fokus på grønlandsk kultur og ikke mindst grønlandsk madkultur. De glæder sig til at være en del af festivalen og dele ud af smagsprøver. Kom forbi foodtrucken fredag den 4/4 fra 13:30-16:30 til en snak og en snack.

Om Arctic Street Lab

Arctic Street Lab har været et inklusionsprojekt under Det Grønlandske Hus siden 2017. Projektet havde ved sin start fokus på madlavning og kulturformidling, men har gennem årene udviklet sig til at være et socialpædagogisk projekt med fokus på den enkelte. I 2022 blev der indgået et samarbejde med Jobcentret – Uddannelseshuset – med tanke om at kunne give de unge en socialpædagogisk indsats. Herved blev Arctic Street Lab, en del af Jobcentrets beskæftigelsestilbud, hvor man tilbyder de unge et 13 ugers afklaringsforløb, hvor man sammen finder ud af ”det næste skridt”.

Målgruppen for projektet er unge mellem 18-30 år med grønlandsk baggrund. Fælles for de unge er, at de ikke på nuværende tidspunkt trives i uddannelse eller arbejde og har brug for støtte og til tider en håndholdt indsats.

Selvom det primære fokus er den socialpædagogiske indsats, så er kulturformidling og madlavning også fortsat en del af projektet. Både de unge, som er henvist til projektet, samt de unge uden aftale, tilbydes at komme med foodtrucken og servere smagsprøver, når dette bliver efterspurgt som f.eks. til Ordkraft.