Jørgen skriver sit værk med kroppen
24. 11. 2022
Jørgen står i værkstedet, der er amerikansk low-fi folk på radioen, i venstre hånd har han en vinkelhage, et stykke vinklet metal, der tjener som slidske for hans bogstaver.
Han er i gang med at håndsætte sin bog, med samme teknik Johann Gutenberg opfandt for ca. 600 år siden. Bogstaverne er støbt på spidsen af hver sin blystav på størrelse med en halv tændstik. Bogstav for bogstav, sætning for sætning, sættes ned i vinkelhagen. Det er svært, for ikke nok med, at han skal sætte dem i den rigtige rækkefølge, skal han sætte dem spejlvendt på hovedet. Men det lærer man hurtigt, forsikrer han, og fortsætter:
”Heldigvis er min bog jo en lille bog med prosadigte og ikke en stor tyk roman, for så ville jeg ikke være færdig endnu. Jeg har sat 11.500 typer på den her måde, henover nogle måneder. Når to eller tre linjer er sat færdig, flytter jeg dem forsigtigt over på en plade, hvor jeg så sammensætter hver enkelt side. Når siden færdig, kommer noget af det fedeste, for så skal jeg binde det hele sammen med snor. 4-5 gange rundt om alle bogstaverne, inden snoren sættes i spænd og holder sig selv. Og så kan jeg løfte hele siden op uden hverken p’ er, e´er eller ø’ er falder ud. Det er en ret god fornemmelse!”
Den lange vilde rejse
”Da jeg havde skrevet ”Avle og flokken” fik jeg nys om et sted i Viborg. Et sted, hvor man gik og lavede bøger som for flere hundrede år siden. Det trak i mig. Min bog præsenterer en verden i opløsning, forvandling eller flammer. Forudsætningerne for liv er forandret. Og jeg ville også gerne ændre mine egne forudsætninger for, hvordan jeg skrev - og hvordan min bog skulle blive til."
Stedet Jørgen havde hørte om viste sig at være museet Vingaards Officin, der har Nordeuropas største samling af fungerende bogtrykmaskiner. Her fik Jørgen lavet en aftale om, at han kunne få fragtet en reol med sættekasser og en manuel trykpresse op til hvor han bor, i landsbyen Nørholm.
"Jeg ryddede op i mit værksted, installerede trykkeriet ved siden af mine flasker med rom og hyldeblomstsaft, og så kunne jeg begynde på min vilde rejse.”
En frokost af bly
Siden har Jørgen tålmodigt lavet de 40 sider bogen indeholder. I starten tog det ca. en halv time at sætte én sætning, men med tiden gik det hurtigere – dog aldrig så hurtigt som den regerende danmarksmester, der er 7 gange så kvik til det.
Når en side var sat, foretog Jørgen et prøvetryk på en manuel trykpresse for at se om nogle af bogstaverne vendte forkert, om skrifttypen var den samme hele vejen igennem, osv. Derfor dufter der også herligt af en blanding af tryksværte og rensebenzin i værkstedet.
Jørgen understreger, at man skal huske at lufte godt ud og også lige vaske hænderne grundigt, inden man går ind og spiser frokost, så man ikke indtager alt for meget af det blystøv, der gør sættefingrene helt sorte.
Teksten - en fysisk genstand
Med alle siderne i bogen færdigsat, kørte Jørgen dem ned til Officinet i Viborg, hvor den endelige trykkeproces er foretaget på en såkaldt cylindertrykpresse, en Eickhoff, fra 1958.
Jørgen står med ”Avle og flokken” i hånden og er tilfreds. Bogen er lavet på 100 % kardus genbrugspapir og ingen af bogens dele har nogensinde været længere væk end i Viborg. Men der var også noget andet i gære, for da han stod i blystøv, tryksværtsdunste og amerikansk low-fi folk, og satte på livet løs, opdagede han noget overraskende:
”Bogen er faktisk blevet bedre i processen. Mens jeg håndsatte bogen, kunne jeg af og til mærke at der var noget galt med teksten, noget med hastigheden eller rytmen. Eller sågar noget med et eller flere ord. Og så måtte jeg ændre det. Det gik op for mig at teksten var ved at blive en fysisk genstand."
"Fra at være oppe i mit hoved, havde teksten pludselig noget med min krop at gøre; teksten havde selv fået en krop og ikke mindst en hastighed. Den tid, det tager at finde et bestemt bogstav i sættekassen og placere den korrekt i vinkelhagen, er også blevet tekstens tid. Oplevelsen af at kroppens arbejde selv kunne forbedre mine tekster, var fantastisk!”
Jeg kan mærke det endnu
Jørgen fortæller videre, at det var en fantastisk oplevelse, pludseligt at have hele kroppen med i skrive-processen. Kroppen kom i en rytme, hvilket også den Norske prisbelønnede forfatter Tomas Espedal har mærket. Espedal har fortalt Jørgen at han altid skriver på en gammeldags skrivemaskine fordi lyden og rytmen af hans fingre på tastaturet, minder ham om den fabrik hans far arbejdede på. De faste rytmer af store maskiner, der repeterer dag ud og dag ind. På den måde oplever Espedal at han faktisk udfører et rigtigt stykke arbejde, at det er et rigtigt arbejde at skrive.
”Og jeg kan mærke det endnu”, siger Jørgen eftertænksom, ”mærke hvordan kroppen smelter sammen med teksten – og dermed hvordan naturen smelter sammen med kunsten og det åndelige. Og der er vi altid mest lykkelige.”
Fra Antipyrines hjemmeside:
Jørgen Dissing Nørgaards bog ”Avle og flokken” præsenterer en verden i opløsning, forvandling eller flammer. Forudsætningerne for liv er forandret, vejrtrækning er kompliceret, man går i hi og lever i det hele taget i et ekstremt afhængighedsforhold til naturen, her vokser nødbørn i små huller i jorden. En overmagt, en behåret, ældre kultur, styrer resterne af et samfund med vold, men pigen Avle leder en flok børn til oprør. Et usynligt oprør, der kontinuerligt stiger og falder i intensitet, bryder frem af og trækker sig tilbage til krattet igen, i et forsøg på at opløse magten uden at sætte noget andet i stedet. Prosadigtene er fortællende, og i struktur og referencer er der ofte noget genkendeligt, som dog hele tiden opløses i abstrakte billeder, der får tid og rum til at kollapse.
Avle og flokken udkommer på Antipyrine torsdag d. 24. november, og kan bl.a. bestilles ved henvendelse til Jørgen på jorgennorgaard@gmail.com