Kan tegneserier være en vej til dannelse?
20. 02. 2024
ComixCraft er her I 2024 igen med på litteraturfestivalen Ordkraft i Aalborg. Det er et godt samarbejde vi har fået etableret med Ordkraft, ikke mindst fordi tegneserier og grafiske romaner netop er med i selskabet om litteratur. Og ikke mindst i forhold til den dagsorden der handler om, at litteratur er et vigtigt element - en vigtig stribe - i forhold til spørgsmålet om dannelse.
Umberto Eco er eller rettere var en af dannelsens frontkæmpere. Umberto Eco skrev ikke meget om tegneserier, men tegneserier var på ingen måde fraværende i denne kulturforskers blik på kampen for dannelse. Derfor var det en gave fra Forlaget Faraos Cigarers trykpresse, at den italienske tegneserieskaber Milo Manaras grafiske fortolkning af Umberto Ecos litterære juvel “Rosens Navn”.
I det store kulturelle landskab og kredsløb er der nok ikke mange, der kobler tegneserier og dannelse. Der er mange stemmer, der gerne ser tegneserier som den Niende Kunstart. Om tegneserier er den Ottende eller Tiende kunstart er for mig ikke vigtigt. Tegneserier har siden sin begyndelse med trykpressen og dagspressen været kommerciel. Det havde den amerikanske kunstner Andy Warhol det fint med, for kunst uanset type er jo på den ene eller anden måde kommerciel. Den skal i hvert fald sælge billetter.
Tegneserier gør en forskel, og en af disse forskelle handler om, at tegneserier understøtter dannelse, eller processen at kunne opnå et mål af dannelse. Men hvad er dannelse så? For Eco handlede det om at læse bøger, eller mere korrekt at søge oplysthed, men samtidig også bevæge sig igennem løgne. Ikke for at pege fingre og afsløre det, som løgnen søger at skjule. Søgen efter sandhed handler godt nok om at sortere løgnene fra, men Eco gjorde en dyd ud af at lege med løgne, hvad han ikke mindst beskriver i romanen “Foucaults Pendul”. En anden murstensbog, som i sin form alene markerer en af dannelsens dyder: Tålmodighed!
Mit blik på tegneseriers relation til dannelse handler måske mellem linjerne - eller mellem panelerne - om tålmodighed. At give sig tid. Men det handler i lige så høj grad om fællesskab, deltagelse, evne til at forestille sig det der ikke er, evne til at få et samlet blik på verden, og endelig at inkludere det i det formelle læringsrum. Eller sagt på en anden måde: At sætte det på skoleskemaet.
Fællesskab tager mange former. Men for tegneserier startede det med brevkasserne i de hæfter, som udkom i USA i 1960erne. Et skrivende fællesskab, hvor læserne søgte at forstå sammenhænge men også udfordrede det, som tegneserierne handlede om. Fællesskab er dannelse, fordi det indebærer at mødes. Senere skabte enthusiaster, forlag og tegneserieskabere et “Comic Con” koncept, hvor fokus var på deltagelse. Kom og vis, hvad du har gang i, hvad enten det er egne tegneserier, eller minutiøse “replikas” (gengivelser) af karakterer fra tegneserier. I Danmark er de mest kendte “replika” Star Wars uniformer, og lyssværd. Men med inspirationen fra Asien og manga-kulturen dukker flere og flere karakterer op. Og hver gengivelse af en tegneseriefigur i “live” format et lille kunstværk i sig selv.
Men tegneserier og dannelse er mere en sminke, udklædning, udstyr og fanfiktion. Tegneserier handler om dannelse, fordi tegneserier åbner for at kunne arbejde med vores forestillingsevne - både herskende men også alternative - der udforsker spørgsmålet: Hvordan kunne eller burde vores verden se ud? I en tid hvor konsekvenserne af klimaforandringer og nye geopolitiske skille- og frontlinjer er der brug for, at en ny generation kan lave skitsen eller skitserne til, hvordan verden kunne se ud. Så det hele ikke ender i et postapokalyptisk Mad Max scenarie. Det kan godt være, at en del mennesker tror på, at “I begyndelsen var ordet hos Gud”, altså ordet. Men vores virkelighed kalder på - det er min overbevisning - en lidt anden tilgang: I fortsættelse var skitserne hos Mennesket!
Tegneserier og dannelse handler om at skabe en verden af i morgen i et sprog eller en kunstform, der ikke er eksklusivt begrænset til skriftskloge. Hver generation bliver i forskning gerne betegnet det ene eller det andet. Boomer generation. Generation X. Millenium Generationen. Og nu Generation Z. Generation Z handler om at kunne leve i en verden af usikkerhed. Det hed tidligere at kunne leve med refleksivitet. Ting kunne være anderledes. Men hvordan håndterer man som menneske sin usikkerhed om at være til i en verden fuld af symboler, flodbølger og tørke? Ja, tegneserier er et rigtigt godt bud. For usikkerhed kan være svært at sætte ord på. Men det er lettere at tegne den.
Tegneserier på skoleskemaet er også en måde at anerkende mediet og kulturformen som dannelse. Nu har tegneserier været på skoleskemaet siden 1970erne. Men det har været som et “analytisk objekt”. Noget, der skulle fortolkes på samme måde, som bøger bliver fortolket på. Det store potentiale ved tegneserier som medie og kulturform er, at vejen til erkendelse og at kunne håndtere sin usikkerhed og at gribe sit bidrag til en verden, der kunne være, ikke sker gennem fotodokumentaristiske. For det der vil komme, kan vi jo ikke tage billeder af. Nogle vil sikkert argumentere for, at spørgsmålet om fotodokumentarisme og vise verden, som den kunne være, er et problem som visuel kunstig intelligens kan løse. Det er bestemt ikke utænkeligt. Tegneserier har længe trukket på de digitale teknologiers potentiale. Men melder dannelsesspørgsmålet sig om tålmodighed. Vil visuel kunstig intelligens i forhold til at arbejde med tegneserier videreføre en bekvemmelighedskultur? Det må ikke tage for lang tid at give mine tanker om verden en visuel form.
Tja, det er ikke sikkert, at ComixCraft på litteraturfestivalen Ordkraft her i 2024 kan levere noget svar på det spørgsmål. Men vi prøver. Streg på streg. Stribe på stribe. Side på side. Og vi gør det med Folkeuniversitetet i Aalborg i ryggen.
Tilbage