Tak for i år - Ordkraft 2022 i billeder
10. 05. 2022
7.-9. april blev Ordkraft Ord- og Litteraturfestival atter vakt til live, og gæster i alle aldre, medvirkende, bidragsydere og samarbejdspartnere var med til at skabe tre mindeværdige dage i Nordkraft i Aalborg. Dét har vi savnet. Tusind tak til alle, der er kom fra nær og fjern.
Vores fotografer var på pletten, og du kan se flere glimt fra Ordkraft 2022 her.
Det samme var TV2 Nord, der sendte live fra Royal Stage og fangede flere af årets medvirkende til en snak, da de gæstede festivalen. Se med her!
Sanne Munk Jensen hædret med Ordkraftprisen
Sanne Munk Jensen blev hædret med Ordkraftprisen under åbningsceremonien for sit fremragende forfatterskab og bidrag til at fremme kulturen i Nordjylland.
"Det er få forfattere, der kan skrive om det nordjyske og den nordjyske ungdom med så stor indlevelse, forståelse og respekt," sluttede Nicolaj Holm, direktør for Aalborg Kongres & Kultur Center, sin tale til Sanne Munk Jensen.
Ordkraft hele året
Og bare rolig - Ordkraft går ikke i dvale. Vi har allerede nu flere lokale litteraturarrangementer i støbeskeen - fx rundvisning og forfattermøde på Lindholm Høje.
”Der er lagt op til en skøn eftermiddag og sankthansaften med et medley af kulturhistorie, litteratur, musik og midsommer med udsigt over Limfjorden,” siger Per Lyngby, der er bestyrelsesformand hos såvel Ordkraft som Nordjyske Museer.
Du kan holde øje med spændende Ordkraft-arrangementer i de kommende måneder her.
Og sæt endelig et stort kryds i kalenderen 13.-15. april 2023 allerede nu - der er vi klar med Ordkraft igen.