Drømmer du om at blive forfatter? Vil du gerne blive bedre til at skrive? Så hold øje med Ordkraft Skriveskole.
Ordkraft Skriveskole er en selvstændig udløber af Ordkraft Ord- og Litteraturfestival. Skriveskolen er gratis og for alle - også dig, der bor uden for Aalborgs kommunegrænse.
Har du hverken skrevet særligt meget eller længe, skal det ikke afholde dig fra at ansøge. Det vigtigste er, at du er klar til at blive udfordret i din måde at skrive på - og vil lære nyt.
Find din stemme
Skolen begynder hvert år i slutningen af august - og eleverne afslutter deres forløb på Ordkraft Festival i april, det efterfølgende år.
Underviserne er lokale forfattere og skriveundervisere, der alle arbejder med skrift til daglig. Sammen med eleverne tilrettelægger de forløbet og afstemmer undervisningen ud fra holdets behov.
Bliver du optaget, mødes du sammen med en eller flere undervisere og skriveskolens andre elever en fast dag hver anden uge.
Sammen skal I igennem en række sjove, udfordrende skriveoplevelser, hvor du vil lære at give og modtage konstruktiv feedback, som vil gøre, at du langsomt selv bliver bedre til at skrive og kan finde frem til din egen litterære stemme.
Du skal regne med i gennemsnit at bruge 45 minutter om dagen på at arbejde med din skrift.
Udkom og bliv læst
Undervisningsformen er fri, og alt er muligt – dog er skolen mere inspireret af art writing-traditionen end den mere akademiske creative writing-tilgang. Derfor er det også vigtigt for os, at eleverne i høj grad er med til selv at forme det forløb de gennemgår. Frihed er skolens yndlingsord!
Ordkraft Skriveskole afsluttes med, at eleverne selv laver en præsentation af deres tekster i det format de ønsker. Det er vigtigt for Skriveskolen, at elevernes tekster ikke blot forbliver et internt anliggende, men at de kommer ud, så folk kan læse dem. Det er i sidste ende derfor, vi skriver.
Helt aktuelt er tre af skriveskolens tidligere elever således udkommet: Amina Elmi på Gyldendal med bogen Barbar, Ida Marie Forster på forlaget Grønningen 1 med bogen Syrener og støv - og Maya Elisabeth med den grafiske novelle Hul på forlaget Cobolt.
Find dit fællesskab
Samtidig drejer skriveforløbet også om finde sammen og ind i et større (skrive)fællesskab.
Det er personligt at skrive - og man ender ofte med at lære utroligt meget af - og om - hinanden i processen.
Eller som en af forrige års elever udtrykte det:
"Jeg har nydt at være sammen med de andre på holdet. Vi opbyggede en kultur, hvor man havde respekt for hinanden, og hvor man havde rum til at være sårbar. Det er sjældent, at man kan opnå et sådant sammenhold ved at smide en håndfuld fremmede ind i samme lokale."
Sådan ansøger du
For at søge om optagelse skal du sende ca. 2 A4-sider af egne tekster og ca. en ½ A4-side om dig selv og din skrivning.
Du må gerne sende uddrag af flere tekster, hvis du synes, at det bedst viser, hvordan du skriver. Alle genrer (inklusiv visuelle tekstgenrer) er lige gode. Ansøgningen skal sendes til: jorgen.dissing@aalborg.dk.
Efter modtagelsen af årets ansøgninger vil en redaktionsgruppe læse alle ansøgninger igennem og udvælge 10 elever til holdet. Alle får svar hurtigst muligt.
Tidligere års elever [under udarbejdelse - tilladelse til at bringe navne er ved at blive indhentet]
Årgang 2022 - Link til antologi
- Hanne Plaschke
- Rikke Brøndum
- Simon Zander
- Alice Huxt
- Sofie Nissen
- Mads B. Nielsen
- Isabel Dreyer
Årgang 2020 - Link til antologi
- Anne Fuglsang
- Anna Malena Gilstón
- Birgitte Sølvstein
- Ulla Sand
- Peter Niedermann
- Kristine Søndergaard Hansen
- Astrid Vanman
- Karina Lundbech Mortensen
- Naja Bergsman
- Cassandra Sørensen
{ Corona/Covid 19 }
Årgang 2018 - Link til antologi
- Emma Kastrup Pedersen
- Bjarke Jørgensen
- Maya Elisabeth Rathkjen
- Elin Winther
- Jes Folden Hyldig
- Ragnhild Jakobsen
- Rie Nørgaard
- Stina Verdal
Årgang 2017 - Link til antologi
- Anne Kirstine Lund Mathiesen
- Ina Ravnkilde
- Anna Baun
- Cecilie Lindgaard
- Amina Elmi
- Joan Nielsen
- Ida Agerkvist
- Elisabeth Simonsen
- Frederik Pedersen