Sikke en Ordkraft-festival! Vi har så småt fået vejret efter tre fantastiske dage fyldt med litteratur og ord, men vi kan stadig ikke få armene ned over det hele af ren og skær begejstring.
Læserne er blæst bagover af Mathilde Walter Clarks ”Det blinde øje”, en veritabel øjenåbner om hvad der sker, når dyrene fortrænges fra vores historier.
Den altid eksperimentelle Generatorscenen er flyttet ind bag ’Den Blå Port’ på Teglgårds Plads i Nordkraft. Find os dér, når vi åbner for sluserne og flyder over scenekanten – og ja, bryder ud i et program af ren overflod.
Sagt på godt jysk kan Ordkraft i år tilbyde en god nyhed. Fredag d. 5. april og lørdag den 6. april åbner en spritny scene med navnet ”Nordjyske stemmer” nemlig, hvor man kan møde en række dygtige forfattere med rødder i Nordjylland.
På Ordkraft stiller vi skarpt på tidens litteratur. Vi ønsker at favne bredt, og derfor repræsenterer vores program alt lige fra bestsellers til eksperimentelle værker.
Ordkraft er Nordjyllands ord- og litteraturfestival
Vores mål er at give liv til det frie ord og rum til litteratur med ånd, sjæl og vid. Hen over tre dage i april lyser vi foråret op med en festival, der bringer dig i kontakt med nutidens forfattere og udfordrer dig på opfattelsen af ord og litteratur.